Lægerne i Midtbyen

Rejseråd forud for rejse.

Husk at have styr på rejseforsikring – visse aktiviteter dækkes ikke. Husk det blå sygesikringsbevis i EU.
Tjek udenrigsministeriet vejledning iht. de lande du skal besøge. www.um.dk

Eventuelt pillepas (kun ved rejser i Schengen-lande) – fåes på apoteket – Pillepas

Medicin medbragt på rejsen – “Doctors letter” – se udenrigsministeriets hjemmeside Medicin på rejsen

Rejseråd under rejse.
Vaccinationer giver kun delvis beskyttelse, så derfor bør du stadig være forsigtig med, hvad du spiser og hvilket miljø du befinder dig i.

Insektoverførte sygdomme.
Bær hensigtsmæssig påklædning (lange bukser og trøjer, sko eller støvler). Sov under imprægneret myggenet. Anvend myggeafvisende midler (køb det lokalt).

I områder med malaria anbefales det at tage forebyggende medicin. Medicinen beskytter ikke 100% så undgå at blive stukket, husk derfor ovenstående.

I områder med japansk hjernehindebetændelse evt. vaccination ved længerevarende ophold.

I områder med gulfeber anbefales vaccination.

Denguefeber er et stigende problem for rejsende, og da der endnu ikke findes en vaccine mod denguefeber, er eneste forebyggelse mod myggestik, at undgå det.

Solbeskyttelse – husk at bruge solcreme. Noget medicin gør at huden er mere solfølsom. En solforbrænding kan også medføre ødelagte feriedage.

Seksuelt overførte sygdomme – BRUG KONDOM og tænk dig om.

Dyrebid.
I bl.a. Asien er det udbredt med rabies, hvorfor det ikke er tilrådeligt at klappe dyr. Ved dyrebid incl. slangebid skal man kontakte læge med det samme.

Fødevareborne sygdomme (f.eks. smitsom leverbetændelse, parasititinfektioner og almindelig rejsediarré)
1.”Boil it, peel it, cook it or leave it”
2. Undgå isterninger
3. God håndhygiejne
4. Selvbehandling ved rejsediare (antibiotika enten ciprofloxacin 500 mg eller zitromax 1 g sammen med 2 stk Imodium. Behandlingen kan evt. gentagetsefter 8-12 timer)
5. Ved høj feber, dårlig almen tilstand eller blodig diare: undlad imodium og søg læge.
6. Ved diarré drik godt med væske (f.eks. sodavand er nemt og let tilgængeligt)